Indre ro på Mallorca med meditation og vandring
Denne kombinerede meditations- og vandretur tager os til Mallorcas nordvest-kyst. Mallorcas natur spænder fra vilde uberørte bjergsider til frugtbare opdyrkede dale med appelsin-, citron- og oliventræer. På vandringerne oplever vi utrolige panoramaer over Middelhavet og betages af de lokale liv, befolkningen, kulturen og maden. Vi oplever byerne Fornalutx og Deiá og hopper på øens legendariske sporvogn. Vandringerne ledes af den erfarne turleder Kirsten Brandt.
Meditationsseancerne er lagt i hænderne på den kyndige og erfarne underviser Peter Lykkehus.
På meditationsseancerne bliver du bevidst om de tanker, der hindrer din indre fred og ro, og meditationen vil hjælpe dig til at udvikle evnen til at være til stede i nuet.