Vandreferie i Portugal
Portugal smager af portvin og sardiner, men er også kendt for både vilde strande ved det store Atlanterhav og de blidere bølger ved Algarvekysten. Landets mest charmerende byer præges af en lang og rig historie med elegante bygninger, krummelure-altaner og smukke kakler. Landskaber og natur varierer fra de lune dale til bjerge med sne på toppen.
Fyrholt Rejsers vandreferie går til Nordportugal. Regionen er den tættest befolkede af landet, men denne tur er en perlerække af mindre kendte oplevelser, skabt i samarbejde med guiden Rasmus Forman, der med sin familie bor i området.