Vandreferie i Spanien

Spaniens naturområder lokker med kilometervis af skønne vandringer, netop når vejret heroppe mod nord er mere køligt og vådt. Ud over naturen byder Spanien på oplevelser og fortællinger fra en omskiftelig og mangfoldig historie.
Fyrholt Rejsers vandreferier er koncentreret om De Baleariske i Middelhavet, hvor klimaet er mildt forår og efterår, og om De Kanariske Øer længere mod syd, som byder vandrere velkommen hen over vintermånederne.
Uanset om du vælger det ene eller det andet rejsemål, ligger det kun en overkommelig flyvetur væk.

Mallorca
Tramuntana-bjergene er Mallorcas rygrad mod nord, hvor klipperne rejser sig fra Middelhavets krystalklare bugter. Små landsbyer med øens karakteristiske arkitektur putter sig i læ af skovklædte bjerge og åbne vidder. På terrasser vokser mandler, oliven og johannesbrødtræer. Og rundt i Sóller-dalen står tusindvis af appelsin- og citrontræer, som giver en overdådig høst mindst to gange om året. Vi slår os ned i Port de Sóller, hvor vi efter vandreturene kan slappe af ved stranden og lade os forkæle på det firestjernede Hotel Es Port.

La Gomera
La Gomera er den næstmindste af De Kanariske Øer. I den vulkanske natur varierer vegetationen mellem palmer og fyr, agaver og kaktus, og der hvor jorden er dyrket, er frodigheden stor.  På Fyrholt Rejsers vandreferie får vi unikke naturoplevelser – bl.a. skal vi opleve tågeregnskoven i Garajonay Nationalpark. Vi får base på både nordsiden af La Gomera og ved stranden længere mod syd og får her et indblik i dagliglivet i øens små hyggelige landsbyer.

El Hierro
El Hierro er den mindste og den vestligste af De Kanariske Øer, hvor der kun bor godt 10.000 mennesker. Den er for mange en ukendt naturperle med et særpræget og grønt landskab, hvor terrænet veksler mellem sort lavagrus og frodig rød jord, og øen er udpeget af UNESCO om biosfærereservat.

På Fyrholt Rejsers vandreferie på El Hierro kommer vi vidt omkring, og vi stifter bekendtskab med både øens små byer, de storslåede naturområder og de indbydende strande ved Atlanterhavets kyster.