Vandreferie på El Hierro – den yderste vulkanø

På denne vandreferie til El Hierro oplever vi en fantastisk, rå vulkanø med helt perfekte vandreruter i en ganske frodig natur. I tillæg bliver vi mødt af en varm gæstfrihed og en imødekommende befolkning.

Hent PDF

  • Agaver langs vandrestien

  • Plantage med ananas

  • Blomster i fuldt flor

  • Solopgang langs vandresti

  • Udsigt over klippekysten ved El Golfo

  • Den karakteristiske røde jord

  • Frodig sti langs kraterkanten

  • Fyrreskov ved El Pinar

  • Udsigt ned over skyerne ved El Golfo

  • Pino Piloto, Cruz de los Reyes

  • Santuario Nestra Senora de Los Reyes 2

  • Santuario Nestra Senora de Los Reyes

  • Udsigt over Charco Azul

  • Sti op mod Mirador de Jinama

  • Figenkaktus langs vandresti

  • Terrasemarker

  • Udsigt over El Golfo

  • Udsigt over El Golfo

  • Udsigtspunktet Mirador de Bascos

  • Vindbøjede sabinar enebærtræ

Det kan du glæde dig til

El Hierro er et suptropisk paradis og den af De Kanariske Øer, der har flest solskinstimer. Der er kun godt 10.000 indbyggere og der er ikke megen turisme. Øen satser på bæredygtig udvikling og er stort set selvforsynende med grøn energi. Dette har betydet, at UNESCO har udpeget øen som biosfærereservat.
Selvom det er skønt i sig selv, så er El Hierros største attraktion helt enkelt den fortryllende natur. Vulkanerne på øen har skabt en unik og betagende naturrigdom, spændende grotter, eroderede lavarør og naturlige stenbroer, Her er alt fra ufremkommeligt lavaland til grønne græssætere, hvor køer og geder græsser. Kysten har mange steder stejle skrænter, andre steder er der bugter og laguner med det klareste azurblå vand. I løbet af vandredagene kommer vi til at opleve naturens mange facetter fra vulkansk slette til de ikoniske vindbøjede savin enebærtræer.

Dagsprogram

Sværhedsgrad

Turen har sværhedsgrad 3. Det er altså en – til tider – krævende vandretur, hvor det vil være bedst at have en vis vandreerfaring med i rygsækken. Der vil være en del højdemeter op og ned på nogle af dagene (se dagsprogrammet).
Vi vandrer mellem 8-16 km om dagen og 4-7 timer effektivt, når man fraregner pauserne. Du skal altså påregne nogle dage med mange km i vandrestøvlerne. Stierne er velanlagte og godt vedligeholdt med et fornuftigt underlag, som kan være enten asfalt, grus eller direkte klippe.

Se vores beskrivelse af sværhedsgrader her

Sti op mod Mirador de Jinama

Praktisk information

Minimum- og maksimumantal
Der skal være mindst 10 personer tilmeldt senest 35 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke er opnået 35 dage før afrejse, forbeholder vi os ret til at annullere rejsen. Vi henviser til vores generelle betingelser.
Der vil være maksimum 20 deltagere på rejsen.

Sidste frist for annullering
Hvis rejsen ikke kan gennemføres pga. for få tilmeldinger, vil den blive aflyst senest 35 dage før afrejse.

Vandflaske og madkasse
Medbring en god vandflaske og en madkasse. På vandringerne skal vi selv bære vores drikkevarer og frokost. Din turleder råder og vejleder om frokost og drikkevarer.

Ændringer i programmet
Alle programsatte vandringer vil blive gennemført, så længe vejret tillader det.
Rækkefølgen på de programsatte vandringer kan ændres, hvis turlederen mener, at det vil give en bedre oplevelse. Rækkefølgen kan blive ændret pga. vejret, pludseligt opståede forhindringer som fx vej- eller stiarbejde, et lukket frokoststed eller andet.
Hvis det viser sig umuligt at gennemføre en specifik vandring, vil turlederen altid komme med et alternativs dagsprogram.

Turleder
Per Andersen

Udsigt over El Golfo

Udsigt over Charco Azul

Indkvartering

Vi bor de første 3 nætter Hotel Villa el Mocanal i Mocanal på El Hierro.
Derefter bor vi 3 nætter på Apartamentos Jucar i La Frontera på El Hierro.
Den sidste nat bor vi på et turistklassehotel Santa Cruz eller San Cristobal de la Laguna på Tenerife.

Læs mere om Jucar Apartamentos her

Læs mere om Hotel Villa el Mocanal her

Apartamentos Jucar

Hotel Villa el Mocanal


Turistklassehotellet Villa el Mocanal er et charmerende, familieejet hotel med en fantastisk udsigt over havet, bjergene og landskabet. Hotellet ligger i Mocanal på den nordlige del af den kanariske ø, El Hierro, ca. 5 km fra hovedstaden og knap 15 km fra lufthavnen.
Hotellet har 17 hyggelige værelser, der har enten terrasse eller balkon og har den mest fantastiske udsigt over havet og solnedgangen. Alle værelser har satellit-tv, minibar, badeværelset er udstyret med hårtørrer. På væggene hænger originale værker af unge kunstnere fra øerne, inspireret af myten om det hellige træ Garoé.
Hotellet har en lille bar og restaurant. der er gratis wifi.

Dato, Pris & Bestil

Afrejsedatoer og priser er:

  • Afrejsedato
  • afventer nye datoer
  • Hjemkomstdato
  • afventer nye datoer
  • Pr. person i dobbeltværelse
  • afventer nye datoer
  • Status
  • afventer nye datoer

Afrejsedato:
» afventer nye datoer«
Pr. person i dobbeltværelse:

Status:

Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.400

Bestil din rejse her

Afrejsedato og Afrejselufthavn

Angiv øvrige deltageres info

3 + 1 = ?

Prisen inkluderer:

  • Dansk turleder
  • Flyrejse fra Aalborg eller København til Tenerife t/r
  • Flyrejse fra Tenerife  til El Hierro t/r
  • 6 overnatninger på El Hierro
  • 1 overnatning på Tenerife
  • 7 x halvpension
  • Alle programsatte transporter og entréer

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge