Vandreferie Mallorca langs stejle kyster

Denne dejlige tur til Mallorca går vi ad ældgamle stier langs forrevne klippekyster med betagende udsigter ud over Middelhavet. Undervejs kommer vi gennem appelsin- og olivenlunde og passerer små landsbyer inde i bjergene. Vi tager os tid til at gøre holdt på turene og holder gerne en pause ved et af de små steder, vi passerer på dagens vandring. Turen er skabt af Jytte Flamsholt, medejer af Fyrholt Rejser, ekspert og mangeårig forfatter til bogen Turen går til Mallorca, Menorca & Ibiza.

Hent PDF

  • Citrontræer

  • Udsigt fra Castell de Alaró

  • Cala de Deià

  • Port de Sóller

  • De små både trækkes på land i Port des Canonge

  • Mallorca

  • Et kig ind i Sóllers smalle gader

Det kan du glæde dig til

Mallorcas blanding af livlige turistbyer og uberørte oaser er et paradis for vandrere. De gamle stier bliver vedligeholdt, og nye stier anlægges i bjergkæden Serra de Tramuntana, som UNESCO har udpeget som et bevaringsværdigt kulturlandskab. Vandrestierne bugter sig gennem et afvekslende landskab med slugter og kløfter, ud mod vilde kyster, gennem skov, krat og frugtbare terrasser med duftende appelsiner og citroner, oliven, figner og mandler.
I Sóller-dalen er vi tæt på det oprindelige Mallorca, og det er her, vi slår os ned i Port de Sóller. Byen ligger ved en naturskabt havn, hvor en lang havnepromenade lokker til slentreture forbi llaut’er, de oprindelige fiskerbåde, og store lystyachter på vandsiden og smukke gamle huse på den anden side. Vejen langs havet er stort set bilfri, og kun lyden af den gamle sporvogn og enkelte cykelklokker bryder stilheden.
Vi vandrer i nærområdet og på uberørte vandrestier længere vestpå i Serra de Tramuntana, og vi tager os god tid til pauser undervejs, så vi de fleste dage bruger det meste af dagen på turene. Efter dagens vandring er der også tid til at nyde de skønne Hotel es Port og opholdet i Port de Sóller.

Dagsprogram

Sværhedsgrad

Turen er vurderet til sværhedsgrad 2-3.
Turene går fortrinsvis ad gode skov- og bjergstier; især ved op- og nedstigninger kan der være stenunderlag. Der kan også ligge løse sten, men der er ingen klatring eller usikre steder. Vandrestave anbefales. Turene er ikke svære, men kræver almindelig god kondition, da terrænet er let til moderat kuperet, men med kortere krævende passager.
Læs vores beskrivelse af sværhedsgrader her.

Praktisk information

Minimum- og maksimumantal
Der skal være mindst 10 personer tilmeldt senest 35 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke er opnået 35 dage før afrejse, forbeholder vi os ret til at annullere rejsen. Vi henviser til vores generelle betingelser.
Der vil være maksimum 20 deltagere på rejsen.

Sidste frist for annulering
Hvis rejsen ikke kan gennemføres pga. for få tilmeldinger, vil den blive aflyst senest 35 dage før afrejse.

Vandflaske og madkasse
Medbring gerne vandflasker – vi skal drikke ca. 1,5 l på vandreturene. Din turleder vejleder om muligheder for frokost, drikkevand og indkøbsmuligheder.

Ændringer i programmet
Alle programsatte vandringer vil blive gennemført, så længe vejret tillader det.
Rækkefølgen på de programsatte vandringer kan ændres, hvis turlederen mener, at det vil give en bedre oplevelse. Rækkefølgen kan blive ændret pga. vejret, pludseligt opståede forhindringer som fx vej- eller stiarbejde, et lukket frokoststed eller andet.
Hvis det viser sig umuligt at gennemføre en specifik vandring, vil turlederen altid komme med et alternativt dagsprogram.

Måltider
Inkluderede måltider er angivet som
M = Morgenmad
F = Fr0kost
A = Aftensmad
– = intet måltid

Turleder
Pil Christoffersen
Jytte Flamsholt Christensen

Castell de Alaró

Indkvartering

Vi bor på det 4-stjernede Hotel Es Port i Port de Soller.

Læs mere om hotellet her og se fotos

Hotel Es Port er en ombygget herregård fra det 17. århundrede med smukke gamle bygninger i et stort, flot haveanlæg med swimmingpool og egne tennisbaner, 2 grusbaner og 1 græsbane. Der er wellnessafdeling med opvarmet indendørs pool , en skøn terrasse med servering hele dagen og dejlige værelser. I den smukke klassiske have med århundredgamle oliventræer, appelsin- og citrontræer, avocado og granatæbler samt et lille økologisk landbrug er der utallige muligheder for at finde ugenerte sidde- og solpladser. Der er hygge om aftenen i baren, hvor et af rummene er indrettet med en gammel olivenpresse.
I hovedbygningen på hotellet ligger restaurant Sa Possessió, som hver aften serverer internationale retter. I haveområdet, tæt på poolen, har hotellet endnu en restaurant Sa Figuera.
Der er ganske kort afstand til stranden, og der er butikker og caféer langs havnepromenaden.
Vi kender hotellet gennem flere år, og det emmer af afslappet luksus, og næsten vigtigst af alt: personalet er smilende, imødekommende og hjælpsomt.

Hotel es Ports eksotiske have

Hotel es Ports eksotiske have

Dato, Pris & Bestil

Afrejsedatoer og priser er:

  • Afrejsedato
  • afventer nye datoer i 2027
  • Hjemkomstdato
  • afventer nye datoer i 2027
  • Pr. person i dobbeltværelse
  • afventer nye datoer i 2027
  • Status
  • afventer nye datoer i 2027

»afventer nye datoer i 2027 (hjem ) «
Pr. person i dobbeltværelse:

Status:
Åben for tilmelding

Tillæg for enkeltværelse : kr.

Mulighed for delt dobbeltværelse
Det er muligt at bestille plads i et dobbeltværelse.  Dermed kommer du til at dele et dobbeltværelse med en anden rejsedeltager af samme køn, hvis der kommer bestilling på det samme fra en anden deltager.
Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 35 dage før afrejse.

Bestil din rejse her

Afrejsedato og Afrejselufthavn

Angiv øvrige deltageres info

7 + 1 = ?

Prisen inkluderer:

  • Dansk turleder
  • Flyrejse fra København eller Billund til Palma de Mallorca t/r
  • Transfer fra lufthavnen til hotellet t/r
  • 7 nætter på hotel Es Port ****
  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • Alle programsatte transporter

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge