Keramik – og særligt formgivningen af hverdagskeramik – har en enorm betydning for det japanske køkken og for japanske husholdninger. Hvor stor vil i løbet af rejsen gå op for os. Derfor bruger vi en dag i Mashiko, der i størrelse er en ydmyg by med kun 20.000 indbyggere. Men dens indflydelse på keramikverdenen – i særdeleshed i Japan – kan næsten ikke overdrives. I begyndelsen af det 19. århundrede tog Mashikos keramikhistorie sin begyndelse, og en bølge af kreativitet bredte sig fra hus til hus gennem årene, og særligt fra starten af det 20. århundrede slog byen sin førerposition fast. I dag er der over 80 keramikværksteder i den lille by, og mange af dem har været med til at sætte byen på verdenskortet. To af Japans mest ikoniske keramikere, Shoji Hamada (1894-1978) og Tatsuzo Shimaoka (1919-2007), boede og virkede her i Mashiko, og de opnåede begge at blive udnævnt som ”immateriel kulturarv” eller oversat fra japansk ”levende nationalt klenodie”, mens de levede. Shoji Hamada udviklede nærmest en folkebevægelse inden for keramikken, som hed ”yo no bi” – funktionens skønhed. Fx skal en skål til mad, en vase, en tekande eller en kop være æstetisk smuk samtidig med at funktionen er i højsædet. Og det er præcis den tankegang, der stadig har enorm indflydelse. I dag kendes det som ”Mashiko-yaki”. To gange årligt bliver der afholdt keramikfestival i byen, hvor folk fra hele landet og dele af verden valfarter til Mashiko.
Vi kører fra Nikko til Mashiko, en tur på ca. 80 km og som tager knap 1½ time. Når vi ankommer til byen, deltager vi i en keramikklasse. (Vi kan få vores ”værker” sendt til danmark mod særskilt betaling) og vi får en rundvisning i byen med alle keramik-højdepunkterne, som fx Hamada museet. Vi besøger også Higeta Aizome Kobo, hvor den berømte og meget udbredte japanske indigoblå farve blev fremstillet siden slutningen af 1700-tallet, og vi kan se 72 farvekar i forbindelse med den over 200 år gamle stråtækte bygning, hvor ”Japan Blue” og Hiroshige Blue” stadig fremstilles.
Efter en spændende dag i Mashiko kører vi til Tokyo, Japans mægtige og vidtstrakte hovedstad. Tokyo var indtil for ca. 400 år siden en lille fiskerlandsby. Edo, som Tokyo dengang hed, blev i begyndelsen af 1600-tallet centrum for shogunen Tokugawa Ieyasus feudale styre, og det kan vi opleve en flig af i bydelen Asakusa. Tokyo var allerede en millionby, da kommandør Matthew Perry i 1868 ankrede op i byens havn og dermed genetablerede Japans forbindelse med omverdenen. Det år blev også begyndelsen på Tokyos status som hovedstad. I dag er Tokyo et lysende eksempel på den japanske modernitet.
Ud over at være Japans hovedstad er Tokyo også landets største by, en fantastisk storby, hvis lige nærmest ikke findes. I modsætning til mange andre hovedstæder og metropoler i verden, har Tokyo bevaret en helt særlig karakter og atmosfære, der adskiller den fra alle andre byer. Der er et hav af skyskrabere, shintohelligdomme med buede tage, grønne parker, hvor roen er i højsædet, blinkende reklameskilte på handelsgaderne, og om hjørnet derfra bittesmå caféer og et andet sted på måske 6. sal i et højhus ligger en hel forsamling af restauranter. Og så er der et mylder af mennesker – på gader og stræder er de målrettede, i parkerne er de præget af ophøjet ro.
Vi overnatter i Tokyo de kommende 3 nætter på Shinjuku Washington Hotel eller lignende.
(M/F/-)