I det sydøstlige Frankrig på grænsen mellem Pyrenæerne og Corbieres, der er kendt for sine vine, skal vi bo i en lille, charmerende landsby, Douilhac-sous-Peyrepertuse. Vi skal bo i ’Hostellerie Du Vieux Moulin’, indrettet i byens gamle vandmølle. Området er kendt for sine katharborge, og de stier, vi skal gå ad i ugens løb, er en del af ’Katharruten’, der går fra Middelhavet og ind midt i landet. Borgene ligger som perler på en snor og var også en del af forsvaret mod den sydlige fjende, Aragon.
Området veksler mellem stejle, rå klippevægge, hvor borgene ligger på toppen og nærmest går i et med klippevæggen, dybe kløfter, skove og vinmarker. Vi kommer lige i slutningen af vinhøsten, men vil sikkert stadig kunne se, hvordan de arbejder i marken.
Vi skal nyde storslåede udsigter over landskabet, hvor vi indimellem kan se ud over de høje Pyrenæer med sne på toppen, vi kan skimte Middelhavet, og vi får sikkert også følgeskab af de store gribbe, der udnytter termikken omkring de stejle klippevægge. Vi skal besøge en gammel vingård med tilhørende rundvisning og vinsmagning. Vores hostellerie er også ejer af en vingård, opkaldt efter Chateau de Peyrepertuse, så der kan købes god, lokal vin til maden.
Hvem var katharerne
Helt kort fortalt: Katharerne var en kristen bevægelse, der var særlig udbredt i den sydøstlige del af Frankrig i 1200-tallet. De vandrede omkring, hyldede fattigdomsidealet og havde både mandlige og kvindelige præster, men anerkendte ikke pavens magt. De blev derfor forfulgt af den katolske kirke, som indledte et korstog mod dem. Mange af de adelige støttede katharerne og gav dem ly og beskyttelse på borgene. Katharerne blev dømt som kættere, mange blev brændt på bålet og de borgherrer, der støttede katharerne, blev frataget deres jord og gods, og efterhånden uddøde bevægelsen. De sidste katharvenlige borge, der faldt, var Queribus og Puilaurens, som vi ser eller besøger.
© Jytte Flamsholt
© Best Arctic
@ Dietman Rabitz
