Vandreferie – Maleriske Lüneburger Heide

Lüneburger Heide er en fortryllende blanding af beskyttet natur og kultur. Her møder vi vidtstrakte lyngheder, gamle skove, bløde bakker og en landsbykultur med forankring i historien. Området er stort set bilfrit, og derfor er måden at opleve heden på helt perfekt for vandrere.
Vi kører i tog fra Danmark, og er allerede i vandrestøvlerne den første dag.

Hent PDF

  • Kirken i Undeloh

  • Vandrere på Lüneburger Heide

  • Hestevognstur

  • Lyngblomstring på Lüneburger Heide

  • Heden nær Oberhaverbeck

  • Brolagte veje ved landsbyerne

  • Forladt lade nær Wilsede

  • Hedebønder og deres får

  • Hestevognstur

  • Historisk bistade

  • Hotel Heiderose

  • Niederhaverbeck

  • Oprindelig og moderne vejviser

  • Solnedgang over heden

  • Specialiteten boghvedekager

  • Totengrund

Det kan du glæde dig til

Naturparken Lüneburger Heide er et af de største sammenhængende hedeområder i Mellemeuropa og den største naturpark i Tyskland med ca. 110.000 hektar På vores vandreferie på Lüneburger Heide holder vi os på Nordheide, hvor landsbyerne Undeloh, Wilsede, Ober- og Niederhaverbeck ligger som små bebyggede pletter i dette store hedelandskab. Heden er stort set bilfri, men byder til gengæld på et væld af skønne vandre-, cykel- og hestevognsruter. Vi oplever vandring på skønne sandstier, grus- og sandveje, skovstier og brolagte veje i småbyerne.
Vi bor i den skønne, historiske landsby Undeloh, hvorfra vi vandrer direkte ud på heden eller tager bussen til vores vandrings startsted. En dag kører vi også i hestevogn gennem hedelandskabet.
Vi kører i tog fra Danmark til Buchholz, og derfra i privat bus til vores hotel i Undeloh.
Vi bor på det dejlige familieejede Hotel Heiderose, der er et klassisk tysk gæstgiveri med egen hestestald, vogne og kuske, som styrer hestevognene over heden og deler deres viden med os.

Dagsprogram

Sværhedsgrad

Turen er vurderet til sværhedsgrad 2.
Vandringerne foregår på gode stier af forskellig karakter: sand, grus, sten, skovbund – nogle steder med forræderiske rødder stikkende frem. På visse strækninger er stierne også veje for cykler og hestevogne. Gennem småbyerne er der brolagte veje, dog med enkelte asfalterede strækninger.
Vandrestave og vandrestøvler anbefales på alle vandringer.
Det anslåede antal timer, er effektive vandretider. Dertil frokost og udsigts-/hvilepauser. Tiderne på denne tur kan sammenlignes med gåture i flade Danmark.
Det er også vigtigt at sige, at turene ikke er et ræs. Vi bruger dagen til vandringerne.
Se vores beskrivelse af sværhedsgrader her

Solnedgang over heden

Praktisk information

Minimum- og maksimumantal
Der skal være mindst 10 personer tilmeldt senest 35 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke er opnået 35 dage før afrejse, forbeholder vi os ret til at annullere rejsen. Vi henviser til vores generelle betingelser.Der vil være maksimum 20 deltagere på rejsen.

Sidste frist for annullering
Hvis rejsen ikke kan gennemføres pga. for få tilmeldinger, vil den blive aflyst senest 35 dage før afrejse.

Vandflaske og madkasse
Medbring en god vandflaske og en madkasse/pose til madpakke. På flere af vandringerne skal vi selv bære vores drikkevarer og frokost. Din turleder råder og vejleder om frokost og drikkevarer.

Ændringer i programmet
Alle programsatte vandringer vil blive gennemført, så længe vejret tillader det.
Rækkefølgen på de programsatte vandringer kan ændres, hvis turlederen mener, at det vil give en bedre oplevelse. Rækkefølgen kan blive ændret pga. vejret, pludseligt opståede forhindringer som fx vej- eller stiarbejde, et lukket frokoststed eller andet.
Hvis det viser sig umuligt at gennemføre en specifik vandring, vil turlederen altid komme med et alternativt dagsprogram.

Måltider
Inkluderede måltider er angivet som
M = Morgenmad
F = Frokost
A = Aftensmad
– = intet måltid

Drikkepenge
Fyrholt Rejser anbefaler, at du belønner den gode service med lidt drikkepenge. Mange steder uden for Danmarks grænser, er servicepersonalet meget taknemmelige for en erkendtlighed. Nogle steder regnes det måske lige frem som en del af deres løn, hvilket naturligvis er meget ulig danske forhold, men måske endnu vigtigere at imødekomme.
Til rengøringspersonalet på værelset er det almindelig anerkendt at lægge penge på puden.
Til serveringspersonale på restauranter lægger man et beløb på bordet eller i en fælles kasse, hvis en sådan forefindes.
Din turleder vil tage initiativ til en fælles drikkepenge-kasse, som turlederen så styrer. Det er frivilligt, om du vil være med.

Turleder
Oplyses senere

Forladt lade nær Wilsede

Historisk bistade

Indkvartering

Vi skal bo i den idylliske landsby Undeloh i hjertet af Lüneburger Heide, kendt for sit åbne hedelandskab, gamle gårde og sin fredelige landlige atmosfære. Landsbyen er et rigtig godt udgangspunkt for vores vandreture gennem det store naturreservat. Der er mange gamle bygninger, en del i bindingsværk. Magdalenekirken og de traditionelle caféer er med til at skabe den charmerende atmosfære. Mange stede i byen kan der købes lokale specialiteter og naturbaserede aktiviteter, som fx lynghonning,
Vi skal bo på det hyggelige og familieejede gæstgiveri Hotel Heiderose, der er turistklasse. Gæstgiveriet ligger i landsbyen Undeloh direkte ud til stierne og heden.
Hotellet har egen hestestald, vogne og kuske, som vi skal opleve på turen.
På hotellet får vi helpension på den måde, at vi spiser morgenmad og aftensmad i restauranten og vi får madpakker med på vores vandringer.
Læs mere om hotellet her

Hotel_Heiderose

Dato, Pris & Bestil

Afrejsedatoer og priser er:

  • Afrejsedato
  • 13.09.26
  • Hjemkomstdato
  • 17.09.26
  • Pr. person i dobbeltværelse
  • 6.995 kr.
  • Status
  • Åben for tilmelding

» 13.09.26 (17.09.26) «
Pr. person i dobbeltværelse:
kr. 6.995
Status:
Åben for tilmelding

Tillæg for enkeltværelse: kr. 500

Hvis du ønsker at dele et dobbeltværelse, skal du skrive det i bemærkningsfeltet. Hvis du allerede kender en, du vil dele med, skal du skrive vedkommendes navn.

Bestil din rejse her

Afrejsedato

Angiv øvrige deltageres info

1 + 1 = ?

Prisen inkluderer:

  • Dansk turleder
  • Togrejse fra Danmark til Buckholz a.d. Nordheide t/r
  • 4 overnatninger på Hotel Heiderose
  • Helpension
  • Hestevognstur på Lüneburger Heide
  • Kørsel i privat og offentlig bus som beskrevet
  • Éntre til Hedemuseet

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge