Man burde kunne få vandreferie på recept

En vandreferie er meget mere end de kilo- og højdemeter, man tilbagelægger.
Det, med at sætte den ene fod foran den anden, fører os ind andre tankebaner end dem, vi bevæger os ad i hverdagen.

Den fordybelse, der kan opstå undervejs, den følelse af frihed, som sol og vind og måske regndråber på kinden kan give, de historier, som det, vi møder undervejs, fortæller om den lokale kultur, byggeskik, afgrøder og dyrkningsmetoder, om historie og hverdag hos mennesker et andet sted på kloden, eller bare hjemme i Danmark, er berigende og – tror vi på – sund for kroppen, men også for det mentale helbred.

Vi oplever selv, at de anderledes udfordringer, vi møder, når vi bevæger os i det fri, hjælper os med at rydde op i tankernes spindelvæv, og de mange nye og forskellige stemmer og synsvinkler i en gruppe sætter tilværelsens daglige problemer i nyt perspektiv.

Det kan godt være, at en vandreferie ikke løser alle vores hjemlige problemer, men vi hører ofte fra vores gæster, at det efter turen er lettere at tackle de spørgsmål, de tumlede med, inden de tog hjemmefra. Det kan vi også aflæse i den glæde og ro, som mange gæster bærer med sig på hjemrejsen.

Måske er det her en håndfuld påstande, som vi ikke kan føre bevis for. Men vi er i hvert fald sikre på, at det er en vigtig grund til, at vi så godt kan lide det, vi arbejder med.

Faktisk burde man kunne få recept på en vandreferie.

/Jytte Flamsholt